Overfladebehandling

Danmarks største pladepoleringsmaskine

Med pladepoleringsmaskinen kan vi dokumentere, definere og justere overfladeruhed og glanspolere op til 2.200 mm i bredden og i uendelige længder. Vi kan overfladebehandle til alle virksomheder med specielle overflade krav, og tilbyder os endvidere som underleverandør for andre smedevirksomheder. Velegnede materialer – almindeligt stål, rustfri stål, aluminium, messing og kobber mm.

Vibrationspolering eller – afgratning
Vi har 3 vibrationsanlæg på henholdsvis 2 x 250 liter og 1 x 200 liter til rådighed til polering og afgratning. Forskellige chips og stålkugler anvendes alt efter materiale, emnets form og den ønskede at overfalde.
Velegnede materialer – almindeligt stål, rustfri stål, aluminium, messing og kobber mm..

Glasblæsning

Glasblæsning giver en pæn og ensartet præsentabel overflade på alle typer rustfrit stål og aluminium. Det anbefales at oliere emnet efter glasblæsning, da olien mætter overfladen og beskytter mod snavs og “fedtfingre”.

Dimensioner på glasblæsekabine: Højde: 2,65 m.. Bredde: 3,60 m.. Længde: 8,80 m..

Sandblæsning

Sandblæsning har den samme fremgangsmåde som glasblæsning, men her blæses i stedet for med stålsand på emnets overflade. Den sandblæste overflade fremstår ensartet afrenset og benyttes som regel på emner der efterfølgende skal males.

Dimensioner på sandblæsekabine: Højde: 4,50 m.. Bredde: 5,00 m.. Længde: 7,00 m..

Maling

Vi udfører industrimaling i de forskellige korrosionsklasser. I vores male- og lakeringsværksted maler vi alle former for komponenter, stålkonstruktioner, gear, motorer, pumper, døre, låger, maskindele og meget andet. Vi har et stort sortiment af maling i alle RAL-farver.
Dimensioner på malekabine: Højde: 4,00 m. Bredde: 6,00 m. Længde: 11,50 m..

Metalslibning- og polering

Vi har viden og maskinpark til at kunne metalslibe og polere emner til den fornødne overfladeruhed og finish. Vi udfører også slibning af tanke udvendigt og indvendigt såvel renovering som ny fabrikation.
I vores rotationsanlæg (ø3000 mm) sliber og polerer vi tanke indvendigt med keramiske chips og slibemidler, helt ned til en ruhed på 0,05 µm.

Bejdsning

Vi har erfaring inden for området, da vi bejdser de fleste af de mange producerede emner før levering.
Med bejdsning fjernes varmezoner og materialets oxidhinde gendannes for optimal korrosionsbestandighed.

Dyppebejdsning

Dyppebejdsning i vores kar-anlæg giver en glat, ren og flot metallisk overflade.

Kompositbelægning:

Kompositbelægning giver mulighed for at forbedre og forstærke overfladen på en lang række produkter, for eksempel pumpehuse i støbejern der er udsat for stor slidtage, kan således belægges hvorved levetiden forlænges med mange år. Den glatte overflade der opstår giver ydermere en daglig besparelse på op til 15 % på strømforbruget.

Kontakt os

Vidste du at?

  • Vi yder døgnservice

  • Vi leverer "Just in time"

  • Vi har rabat og bonus for gentagende ordre

  • Vores fabrik er 5000 kvadratmeter